|
Andelsboligforeningens vedtægter indeholder vejledende bestemmelser for, hvorledes optagelse af nye andelshavere finder sted. Ansøgere må antages at passe ind i fællesskabet. Ansøger må antages at have et særligt behov for bolig i et fællesskab. Enlige er berettiget til 2-værelses lejligheder og har ikke ret til senere, efter at være blevet andelshaver med boligret til en 2-værelses lejlighed, at søge eller bytte til en større lejlighed i andelsboligforeningen. 2½-, 3- og 3½-værelses lejligheder skal ved indflytning altid bebos af 2 personer - herunder ægtepar og personer, der lever i fast ægteskabslignende samlivsforhold med hidtidig eller kommende fælles folkeregisteradresse. |